Kommunikations- og kulturmedarbejder til Hempel Glasmuseum

Ansøgningsfrist: 03-01-2024

Vil du være med til at udvikle et museum med store ambitioner?

Hempel Glasmuseum, som ligger i skønne Odsherred nær Nykøbing Sjælland, er i rivende udvikling. Bestyrelsen har vedtaget en ambitiøs strategi, som for alvor vil anbringe museet på Danmarkskortet hen over de kommende år – og vi har brug for endnu en kollega på holdet i en nyoprettet stilling.

Din hovedopgave bliver varetagelse af al form for kommunikation, herunder SoMe, web, presse, markedsføringsmateriale osv.

Derudover bliver du en del af både udvikling samt afholdelse af museets kulturprogram og aktiviteter, i samarbejde med museets programkoordinator.

Du indgår i en lille organisation, hvor du får lov til at deltage i næsten hele forretningsgangen – og hvor vi alle giver en hånd med, når det behøves. Det kan være afløsning i entréen, rundvisning, deltagelse i kulturarrangementer, gruppehåndtering oma.

Du skal helst kunne se dig selv her:

  • Du har en kandidatuddannelse inden for kommunikation og events, eller anden uddannelse og/eller erfaringer som anbringer dig på samme niveau
  • Du elsker at udvikle og gå nye veje
  • Du er ambitiøs og har sans for kvalitet
  • Du føler dig hjemme i nye kommunikationskanaler
  • Du holder af samarbejde, men er også god til at levere løsninger på egen hånd
  • Du trives i det direkte møde med museets gæster

Der vil i museets åbningstid også forekomme arbejde i weekender.

Vi sætter en ære i at være en moderne og rar arbejdsplads med stor frihed i jobbet, og hjemmearbejde er en naturlig del af en fleksibel arbejdshverdag.

Du refererer til museumslederen, som du kommer til at arbejde tæt sammen med.

Vi ser gerne, at du kan starte 1. marts 2024 eller tidligere.

Send en ansøgning og dit CV senest onsdag d. 3. januar 2024 til hs@hempelglasmuseum.dk Samtaler vil finde sted i uge 3 og 4.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte museumsleder Helle Vitus Simonsen på mail hs@hempelglasmuseum.dk eller mobil 41933838

Publiceret:
04/12/2023