ODM Fagligt Netværk for Museernes Frontpersonale – Stiftende møde

ODM Fagligt Netværk for Museernes Frontpersonale – Stiftende møde

Frontpersonalets mange roller – Hvordan kan vi lære af hinanden?
Frontpersonalet har mange forskellige roller, jobbeskrivelser og ansættelsesforhold. Vi mangler et forum hvor vi kan mødes og dele viden og erfaringer om vores arbejde. Dette stiftende møde i det faglige netværk skal sætte fokus på udfordringer og muligheder ved at starte et netværk for vores mangfoldige gruppe af museumsfolk. Dagen vil indeholde et inspirationsoplæg fra Søren Bechmann, der er ekspert i at formidle viden om service. Dagen vil også byde på gode muligheder for at tale sammen og diskutere hvordan dette netværk kan forme sig i fremtiden. Der er afsat god tid til, at vi kan erfaringsudveksle, da det er arbejdsgruppens erfaring fra deres pilotnetværk, at der altid er meget at tale om, når vi ansatte i frontgrupperne mødes. Meld gerne tilbage til planlægningsgruppen hvis du har ønsker eller ideer til emner, vi kan tale om og udveksle erfaringer omkring.

PROGRAM:
10:00: Ankomst

10.15: Velkommen og intro til netværket

10.30: Oplæg ved Søren Bechmann fra Service Design Institute
Søren Bechmann grundlagde firmaet Service Design Institute i 2008. I det regi udvikler han undervisning, forskning og faciliterer workshops i alt vedrørende gæste- og kundeoplevelser, gæsterejse, service design og god service. Han er en dygtig foredragsholder og rutineret facilitator, som rådgiver både ledere og medarbejdere i den private og offentlige sektor. Søren Bechmann er forfatter til en lang række bøger inden for servicefaget.
Læs mere: www.sorenbechmann.com.
Som en eksklusiv mulighed, har Søren Bechmann tilbudt ODMs faglige netværk for museers frontpersonale, at holde et oplæg om arbejdet i front. Dels som en vigtig del af museernes forretningsplan og strategi i forhold til at skabe kommerciel værdi for museerne. Men endnu vigtigere relationel værdi for museumsgæster og hvad frontpersonalets roller består i. Der vil være cases fra andre brancher, som vi i netværket kan tale om i forbindelse
med museumsvirkeligheden. Søren tager tegner Frank Høedt med som laver et visuelt referat, vi gerne deler efterfølgende – en god måde at fastholde dagen på.

11.30: Spørgsmål
Samtale om oplægget

12.00: Frokost
Sandwich og vand/sodavand

12.30: Kort oplæg & erfaringsudveksling
Præsentation af tovholdergruppen (15 min.) → Erfaringsudveksling i grupper (30 min.) → Fælles snak (45 min.)
Emner fastlægges tættere på datoen. Meld gerne tilbage til planlægningsgruppen, hvis du har ideer. Det kunne være gæsteflow, kapacitet, salgssystemer, cafédrift, årskorthåndtering, nyindrettet butik, 0 timer/afløser-kontrakter, organisationsændringer eller andet.

14.00: Netværkets fremtid
Fælles snak om muligheder og ønsker for netværkets fremtid. Sammen med en kop kaffe/te og kage.

14.30: Mødet slutter
Man er velkommen til at blive på Koldinghus og gå rundt på egen hånd indtil kl. 17.00.

PRAKTISK
Pris: 300 kr. (inkl. forplejning, eks. transport til Koldinghus)
Tilmelding: Senest mandag den 16. september
Antal: Der er 36 pladser og der skal være minimum 20 tilmeldte for at mødet kan afholdes.

Dato:

03. okt. 2024
10:00 - 14:30

Sted:

Koldinghus - Kongernes Kammer, 1. sal

Målgruppe:

Alle der identificerer sig som publikumsservice og frontpersonale

Tilmeldingsfrist:

16/09/2024

Priser:

300 kr.