Gæsterne kommer – men hvem er de, og er museerne klar til at tage imod?
ODM’s udvalg for turisme og oplevelsesøkonomi inviterer til seminar, hvor vi stiller skarpt på gæsterne – hvem er de, hvad vil de betale for, og hvordan sikrer vi, at de har en god kunderejse og har lyst til at komme igen? Vi har inviteret en række aktører, som giver os en baggrund for at sikre et bredere kendskab til gæsterne og med praktiske eksempler og erfaringer giver gode råd til, hvordan vi kan gøre os mere attraktive.
Seminaret henvender sig til alle, der arbejder med oplevelsesøkonomi på attraktioner og museer.
Program:
Kl. 9.30-10.00 Kaffe og registrering.
Kl. 10.00-10.15 Velkomst ved ODM og ODM’s Udvalg for turisme og oplevelsesøkonomi
Kl. 10.15-12.00 Tal, tendenser og typer
- Hvordan kan data bruges til at tiltrække gæster v/Søren Moesgaard Bjørnsen, Analyseansvarlig Nationalmuseet.
- Museernes betydning for samfundet v/Martin Østervig Larsen, Senior Director Epinion
- Gæstetyper v/Nikolaj Schollert Larsen, Manager Epinion
- Paneldebat – Hvad kan man bruge tal, tendenser og typer til? v/Ulla Schaltz, Museumsdirektør Lolland-Falster Museum.
Kl. 12:00-12.45 Frokost
Kl. 12.45-14.30 Kunderejsen og dens værdi
- Kunderejser i eget hus og 3-metersreglen v/Ian Wisler-Poulsen, Customer Experience Expert Wisler.
- Erfaringer fra H.C. Andersens Hus – planlægning af kunderejsen på et nyt museum v/Henrik Harnow, Direktør Odense Bys Museer.
- Hvad vil gæsten betale for – tendenser og analyser v. Andreas Bonde Hansen, Senior Advisor Ph.d. Seismonaut.
Prispsykologi – Hvis prisen er for høj, så hæv den! – om prispsykologi og kulturforbrug” v. Lektor Mads Hansen, Zealand – Sjællands Erhvervsakademi.
Kl. 14.30-14.45 Kaffepause
Kl. 14.45-15.30 Loyalitet, medlemskaber og fanpleje v. Julie Groth, Marketingansvarlig, Odense Zoo
Kl. 15.30-15:50 Evaluering og input til udvalget
Kl. 16.00-17:00 Afslutning. Rundvisning på H.C. Andersens Hus for dem, som har tid og lyst.
Om ODM’s udvalg for turisme og oplevelsesøkonomi
ODM har nedsat et udvalg for turisme og oplevelsesøkonomi, som vil debattere relevante strategiske og politiske forhold, der kan være til gavn for de danske museer, og som kan give politiske indspil til ODM’s bestyrelse. Ud fra et museumsmæssigt perspektiv er det udvalgets formål løbende at drøfte og forholde sig til udviklingen inden for turisme og oplevelsesøkonomi i Danmark og til dels internationalt. Dette skal bidrage til at udvikle museernes aktiviteter inden for turisme og oplevelsesøkonomi og placere museerne stærkest muligt i forhold til den oplevelsesøkonomiske sektor og det nationale politiske og administrative niveau.