Butikskoordinator til Nationalmuseet

Ansøgningsfrist: 05-01-2024

Nationalmuseets enhed på Christiansborg Slot søger en medarbejder, der skal have ansvar for den daglige drift af de fire butikker og for vagtplanlægning for slotsværter og butiksansatte.

Christiansborg Slot er en enhed under Nationalmuseet. Vi er en afdeling med ny ledelse og store drømme om udvikling af besøget på de forskellige lokationer rundt om på Christiansborg for vores omkring 500.000 gæster om året, heraf størsteparten udenlandske turister. Vi har brug for en dygtig koordinator til den daglige drift af vores fire butikker og til at lægge vagtplanen for vores omkring tredive medarbejdere i front.

Som butikskoordinator på Christiansborg Slot refererer du til driftslederen og arbejder tæt sammen med den centrale indkøbsafdeling på Nationalmuseet om at udvikle og sikre det rette sortiment. Foruden hjælp med indkøb og lagerstyring vil butikskoordinatoren få forskellige administrative opgaver, herunder den daglige afstemning af vores kasseapparater og håndtering af vagt- og arbejdsplaner. Erfaring med udvikling af sortiment og drift af butik vil blive vægtet højt.

Christiansborg Slot er blandt hovedstadens foretrukne steder at besøge for udenlandske turister. Blandt vores enheds opgaver er at hjælpe til med mandskab, når HM Dronningen og kongefamilien anvender Christiansborg til repræsentative formål, herunder audiens hver fjortende dag. På Nationalmuseet ønsker vi at styrke værdier som lokal produktion og bæredygtighed i vores sortiment. Vi lægger desuden stor vægt på at få en kollega, der har en veludviklet sans for service og for modtagelse af vores mange gæster.

Christiansborg Slot er en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på en uformel arbejdstone og glæde ved at arbejde sammen på tværs af vores små afdelinger i det daglige. Vi er stolte af som enhed at have ansvar for formidlingen af vores rigscentrum og for 800 års danmarkshistorie. Vi har altid mange arbejdsopgaver, men lægger vægt på et godt arbejdsmiljø midt i travlheden.

Arbejdsopgaver

Dine primære ansvarsområder er:

  • Drift og lagerstyring af vores fire butikker på Christiansborg Slot
  • Tæt dialog med Nationalmuseets centrale indkøbsafdeling om indkøb af varer
  • Vagtplanlægning
  • Diverse administrative opgaver
  • Oplæring af butikspersonale, værter m.fl.
  • Bidrage til en unik kunderejse og modtagelse
  • Ekspedition af kunder, hvor service, imødekommenhed og hurtighed er i fokus
  • Daglige rutiner, så som kasseopgørelse, varemodtagelse og prismærkning af varer
  • Oprydning og opfyldning i butik og på lager (fysisk arbejde må påregnes)
  • Servicering, vejledning og information til museets gæster

Kvalifikationer

Der vil blive lagt vægt på, at du:

  • Har dokumenteret erfaring for butiksdrift i detailhandlen – gerne på kulturområdet
  • Har erfaring med administrative opgaver samt kendskab til arbejdstidsregler mm.
  • Behersker engelsk på brugerniveau og du må meget gerne have kendskab til andre sprog
  • Har gode IT-færdigheder, herunder i Office-pakken
  • Kan lide at sælge og evner at give god kundeservice
  • Er fleksibel, kan arbejde både selvstændigt og har gode samarbejdsevner og motivation til at indgå i team-arbejde
  • Er systematisk, engageret, udadvendt og kan bevare roen og overblikket i travle perioder
  • Trives med at være et ansigt udadtil

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer ugentlig. Arbejdstiden er placeret på alle ugens dage dvs. også i weekender, og ligger primært mellem kl. 9.00 og 17.30. Arbejdsstedet er Christiansborg Slot, København

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst samt Organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningen skal sendes via museets elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job Den skal være museet i hænde senest fredag den 5. januar 2024.

Yderligere oplysninger om stillingen, kan indhentes hos driftsleder Maria Christensen på email:

maria.christensen@natmus.dk eller på telefon 4120 6668


Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Søg stillingen

Publiceret:
26/12/2023