ODM har både i skrift og tale meddelt sig om konsekvenserne af statens fortsatte nedskæringer på museumsområdet, hvor der som bekendt årligt barberes 2% af statstilskuddet. Nu begynder effekterne af den politiske spareiver for alvor at kunne mærkes. Alle statsanerkendte og statslige institutioner holder for, men det er selvklart, at det er de store institutioner, deres medarbejdere og i sidste ende kulturarven og museernes brugere, som rammes hårdest.
Før sommerferien var det massefyring på SMK, der blev varslet og eksekveret – og før efterårsferien var turen kommet til Nationalmuseet, der som konsekvens agter at sige farvel til i omegnen af 50 medarbejdere. En helt igennem ulykkelig sag for den enkelte dedikerede fagkollega og et ganske grundlæggende paradoks, at mens vi glæder os over museernes iøjnefaldende succes og popularitet, ja så skærer staten løbende 2% af tilskuddet til de selvsamme institutioner. Det vil selvfølgelig på sigt også afspejle sig i både antal af gæster og i tilfredshed.
I første omgang vil spare-iveren ramme det grundlæggende og mere skjulte usynlige arbejde, ikke mindst i form af opsigelser af fagligt personale og projekter inden for museernes grundlæggende opgaver som forskning og bevaring, men i Nationalmuseets tilfælde er gabet i økonomien nu så stort, at det betyder lukning af hele afdelinger og arbejdsfelter, der skal til for at tilfredsstille den ulyksalige og uforståelige spareiver… lige midt i en økonomisk opgangstid.